CityVækst har nu påbegyndt 2. fase af prøveopsætning af lamper, så der nu i alt hænger 17 lamper i gågaden.
Den positive modtagelse af prøveopsætningen af lamperne i området ved Østergade og Brostræde har bidraget til, at CityVækst nu har påbegyndt 2. fase af prøveopsætning af lamper. I uge 32 er der blevet hængt yderligere 8 lamper op i Østergade i området ved Restaurant Bones. Alle lamper er monteret i allerede eksisterende stålwirer.
I alt er der i forbindelse med prøveopsætningen hængt 17 lamper op.
Idéen med en lysoverdækning er et resultat af det lokale BID-samarbejde med repræsentanter for café- og restaurationsejere samt nattelivet. Det er en forventning at lysoverdækningen kan være med til at gøre området i nedre by mere attraktivt og være med til at gøre det til stedet hvor ’det sker’ i Holstebro.