Holstebro Udvikling P/S inviterer alle børn og andre kreative sjæle til at kigge forbi Huset for Vækst og Udvikling på Nørregade 13 og være med til at bygge fremtidens Holstebro af genbrugsmaterialer under vejledning af videoer med TV-personlighed Shane Brox.
Fra den 2. september og frem mod verdensmålsdagen 14. oktober, vil der være åbent for det kreative værksted i Huset for Vækst og Udvikling i Nørregade 13, hver torsdag-fredag fra 14-17 og lørdage fra 10-14. Fredag den 3. september vil der være åbent fra kl. 14 og frem til kl. 21.00 i forbindelse med Open By Night.
Her kan alle børn komme ind og være kreative med mælkekartoner og genbrugsplast. Der vil være inspirerende videoer med Shane Brox som de kan arbejde ud fra, for at sammensætte deres kreative bud på en bæredygtig fremtid for Holstebro, der slutteligt skal sættes sammen til en stor bæredygtig by, der afsløres på verdensmålsdagen på Store Torv den 14. oktober.
Læs mere om aktiviteterne til Open By Night i artiklen fra Holstebro Onsdags tillægsmagasin (side 8), via linket.