Pop-up butik til fordel for Ukraine

Pop-up butik til fordel for Ukraine

Samarbejdet mellem Holstebro Udvikling P/S og Røde Kors baner vej for midlertidig genbrugsbutik i gågaden.

Fra mandag den 14/3 til og med lørdag den 2/4 kan du både købe genbrugstøj og -ting og donere tøj, ting og sager eller penge i butikken på Nørregade 13. Hele omsætningen og de donerede pengebeløb går ubeskåret til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i Ukraine.

Pop-up butikken vil holde åbent hverdage fra 13 til 16 og lørdage fra 10-12. I butikken vil man finde genbrugsguld indenfor særligt tøj, nips og børneting.

Man er også velkommen til at aflevere tøj og andre ting i butikken i åbningstiden. Det der afleveres, vil blive sorteret og enten solgt i pop-up butikken, i Røde Kors store genbrugsbutik på Nørrebrogade eller sendt ud som nødhjælp.

Vil du læse mere Så klik her